E sprogh o Als er en symfoni.

Det var i Nørbor’ o Nordals æ blev født i 1957. Deæ, og i Gustenbor’ er æ vovs op. I de byer, og i Synnebor’, hæ æ gaun i skoel fro midt i e 60’er til sidst i e 70’er (så det var stort set samtigh mæ at anne gek o e mån:-))   

De stæjer o e ø, vo æ hæ væt rundt o min cykel å  min knallert, snakke’ folk alsisk o forskellig moe. Å æ tøs å æ ka hye at alsisk lyrre åndlåns no-te-daws, end da æ var barn.

Så “Alsisk” er meæ end jen ting!

Æ er galt glaj ve det alsisk sprogh - hvor forskelligh det så end blyw snakke. Det er som en symfoni mæ klang fro den ti å de staje æ hæ væt som barn, å mæ ord fro folk som æ hæ jölst o ynnevejs.

Mojn

---------------

Sproget på Als er en symfoni.

Det var i Nordborg på Nordals jeg blev født i 1957. Der, og i Augustenborg, er jeg vokset op. I de byer, og i Sønderborg, har jeg gået i skole fra midt i 60’erne til sidst i 70’erne (ca samtidig med at andre gik på månen :-))

De steder på øen hvor jeg har været rundt på min cykel og min knallert har folk snakket alsisk på forskellige måder. Og jeg synes også jeg kan høre at Alsisk lyder anderledes nu om dage, end da jeg var barn.  

Så “Alsisk” er mere end een ting!

Jeg er meget glad for det alsiske - hvor forskelligt det så end bliver talt.  Det er som en symfoni med klang fra den tid og de steder jeg er kommet som barn, og med ord fra folk som jeg har hilst på undervejs.